Alle familieejerskaber har brug for gode rådgivere. Verden er for kompleks til, at man kan navigere i den på egen hånd, når man også skal forvalte en formue eller en virksomhed.
Imidlertid er det en kunst at vælge de rette rådgivere. Hvem kan man stole på? Hvem har de rette kompetencer, og hvordan sikrer man, at det ikke kun er mange års relation til familien, der tæller, men også faglighed og dygtighed? Vælger man en ‘trusted advisor’, der står familien bi i mange forskellige situationer eller en specialist, som skal hentes ind til en specifik problemstilling?
Står man med et exit foran sig, et generationsskifte i horisonten, en kommende start af et family office eller fond, så er det samtidig et oplagt tidspunkt at vurdere, om man har de rette rådgivere omkring sig.
Tre kriterier for at udvælge de gode rådgivere
Som modellen viser, er man godt rustet til at vælge rådgivere, hvis man har fokus på tre kriterier: tillid, fagligt kompetencematch og fremtidsparathed.
Tillid
Når dette kriterie står først, er det først og fremmest fordi, det både er et privilegie og en nødvendighed at omgive sig med mennesker, som man grundlæggende godt kan lide. En rådgiver skal ikke være din bedste ven, men det skal være en person, som man deler værdier og menneskesyn med. Hvis man ikke har en velvilje over for at lytte til og tilbringe tid med personen, kommer man heller ikke til at følge vedkommendes råd, når de faglige evner og fremsynet skal bringes i spil.
Men tillid handler ikke kun om kemi eller god stemning i rummet. Den opstår, når rådgiveren både opleves som fagligt troværdig, menneskeligt pålidelig og i stand til at skabe et fortroligt rum, hvor familien kan tale åbent. Samtidig kræver den, at rådgiveren ikke fylder for meget med sig selv. Den gode rådgiver bruger ikke familiens kompleksitet til at gøre sig uundværlig, men til at hjælpe familien med at blive klogere, mere afklaret og bedre i stand til at træffe egne beslutninger.
Fagligt kompetencematch
Der findes mange dygtige rådgivere med fagligheden og kompetencerne helt i orden. De er ekstremt vidende om deres område, og har måske været i jeres bestyrelse eller været jeres rådgiver i mange år, men er det stadig deres faglighed, som I har brug for lige nu? Som ejer skal man bl.a. have adgang til AI-kompetencer, eksperter i globale risici, medierådgivere, strategirådgivere og geopolitiske eksperter. Det betyder ikke, at alle disse personer skal sidde i jeres bestyrelse. Men I skal vide, hvor I hurtigt kan finde dem, og I skal have tætte rådgivere omkring jer, som ved, hvornår deres egen faglighed ikke længere er nok, og hvornår andre specialister skal inddrages.
En rådgiver kan være en fremragende skatteekspert, advokat, investeringsrådgiver, kommunikationsrådgiver eller bestyrelsesprofil uden nødvendigvis at være den rette rådgiver til den fase, som jeres ejerskab bevæger sig ind i.
Ud over sin ekspertise skal rådgiveren også være i stand til at forstå helheden i jeres ejerskab. I familieejerskaber hænger jura, økonomi, governance, investering, familiedynamik, kommunikation og identitet tæt sammen. Den rådgiver, der kun ser sin egen faglighed, risikerer at give et helt korrekt svar på et alt for smalt og måske forkert spørgsmål.
Fremtidsparathed
Det tredje kriterium handler om rådgiverens evne til at hjælpe familien med at navigere i det, som venter rundt om det næste hjørne. I mange andre situationer vælger man rådgivere ud fra her-og-nu behov, men for at bygge fundamentet for fremtidens ejerskab, skal rådgiveren i et familieejerskab også kunne hjælpe med de behov, som man ikke fuldt ud har hånd om endnu.
Agentisk AI, deepfakes, cyberangreb mod kritisk infrastruktur, teknologisk afhængighed, geopolitisk fragmentering, hybridkrig, ressourceknaphed, energisikkerhed, klimafysiske risici, regulatorisk acceleration, talentmangel og nye forventninger fra næste generation kan på ekstremt kort tid ændre forudsætningerne for ejerskabet. Rådgiveren skal derfor ikke kun kunne rådgive inden for kendte rammer, men også hjælpe familien med at tænke i scenarier, robusthed og fornyelse. Også hvis den fornyelse betyder, at rådgiveren ikke er den rette person om 3-5 år. Her skal man også kunne sammensætte sit rådgiverhold fleksibelt, så nye kompetencer kan hentes ind, når ejerskabets behov ændrer sig.
Kontinuitet og fornyelse er et grundlæggende krav til bestyrelser, men det får ofte for lidt opmærksomhed, når rådgiverkredsen vurderes. Den fremtidsparate rådgiver kan spille sig selv af banen i rette tid.
I næste artikel ser vi nærmere på, hvordan man konkret kan gribe udvælgelsen an. Du er også velkommen til at kontakte os i Harbour for en uforpligtende samtale om, hvad jeres ejerskab står overfor, og hvordan I sikrer, at I har de rette personer omkring jer.
Hvis du har fået denne artikel tilsendt af en bekendt og selv vil modtage vores næste nyhedsbrev direkte i din indbakke, kan du skrive dig op her.
