Udvikling, strategi og lancering af family offices

Missionen for et family office er at bidrage til og implementere familiens ejerstrategi og familieforfatning, at støtte og positionere familien i henhold til ønsker, drømme og behov samt at forvalte formue i medgang og modgang.

I Harbour Family Governance rådgiver vi familier og family offices, så samarbejdet bliver klart, harmonisk og succesrigt. Vi er med helt fra start, så family office får den rette organisation, strategi, branding, lokation og profiler, der passer til familiens ambitioner og dynamik.

Vi bidrager også med specialiserede kompetencer, som family office evt. ikke kan eller ikke skal løfte, f.eks. inden for udvikling af formål, personlige uddannelsesplaner, håndtering af konflikter, strategi for filantropi, udvikling af næste generation m.m.

Case: Udvikling af family office-strategi

Situationen

Sammen med en familie havde vi udarbejdet en ejerstrategi, som bl.a. udtrykte familiens ønsker og behov til deres family office. Målet for det næste projekt var at skabe en family office-strategi, der konkret kunne understøtte familiens faglige udvikling, investeringsbehov og ønsker til personlige serviceydelser.

Løsningen

Harbour Family Governance hjalp familien og family office med at omsætte ejerstrategi til en konkret og operationel plan for family office med tydelige mål, succeskriterier og organisationsdesign, så family office præcist vidste, hvordan de kunne skabe tydelige, værdsatte forandringer.

Resultatet

Den nye strategi skabte en klar retning for family offices aktiviteter og gjorde det muligt for familien tydeligt at se sig selv i de prioriteringer og aktiviteter, som family office gennemførte.

Har du spørgsmål?

Ring til os på
tlf. 7020 2620 eller send mail til:
asr@harbourfg.com