I Harbour Family Governance søger vi en analytisk og kommunikativ Student Analyst, der har lyst til at blive en del af et mindre konsulenthus med høje ambitioner og kort vej fra idé til handling.

Hvem er vi i Harbour Family Governance?

I Harbour rådgiver vi en række af Danmarks erhvervsfamilier og formuende familier om aktivt familieejerskab. Det indbefatter rådgivning om bl.a. ejerstrategi, governance, generationsskifte, udvikling af formål og investeringslogik, familiefællesskab, konstruktiv kommunikation, filantropi og meget andet. Harbour Family Governance er stærkt værdibaseret og drives af vores formål, nemlig at bidrage til samfundsmæssig vækst, familie- og formuemæssig vækst, kontinuitet og meningsfuldhed via vores rådgivning inden for aktivt familieejerskab.

Hvem er du?

Til Harbour søger vi en fagligt ambitiøs, målrettet og ansvarsfuld profil, der brænder for at levere kvalitet i alt, hvad du rører ved. Vi forestiller os, at du er godt i gang med en bachelor, f.eks. på CBS eller KU, og at du kan sætte hak ved, at du:

  • er en sikker formidler på både dansk og engelsk, særligt skriftligt
  • har sans for detaljer, tænker logisk og fanger de fejl, som andre overser
  • arbejder selvstændigt, struktureret og beslutsomt, og følger dine opgaver til dørs
  • har kendskab til digital markedsføring, særligt LinkedIn
  • er fortrolig med PowerPoint og har blik for en god præsentation
  • har kørekort og er en god bilist, da vi ofte besøger klienter uden for København. Du behøver ikke at have egen bil

Din rolle som Student Analyst

Som Student Analyst bliver du en del af et lille, ambitiøst og dedikeret team og får indblik i både vores rådgivningsprojekter og arbejdet med at udvikle Harbour som konsulenthus. Opgaverne varierer, men kommunikation, kvalitet og struktur går igen.

Du kommer blandt andet til at:

  • stå for digital markedsføring, herunder LinkedIn-kampagner, udarbejdelse af film m.m.
  • udarbejde præsentationer, baggrundsmateriale og mindre analyser i forbindelse med vores rådgivningsprojekter
  • oversætte materiale mellem dansk og engelsk
  • skrive artikler og bidrage til anden ekstern kommunikation
  • udføre research om relevante emner inden for family office, filantropi, next gen-udvikling m.m.
  • læse korrektur og sikre, at vores materialer og præsentationer altid står knivskarpt
  • hjælpe med praktiske opgaver, events og PA-opgaver

Hvad kan vi tilbyde?

Hos os kommer du ind i et team med høje ambitioner. Vi går op i at udfordre og udvikle dig fagligt, og du vil opleve tæt sparring med dygtige kollegaer. Vi kan desuden tilbyde ekstraordinære faciliteter på vores kontor i centrum af København, som vi deler med et andet konsulenthus, og hvor der løbende afholdes sociale arrangementer. Vi deltager eksempelvis i DHL, afholder personalemiddage og spiser morgenmad sammen i teamet.

Praktisk

Stillingen er på ca. 10-15 timer om ugen. Vi tilrettelægger arbejdstiden med respekt for dit studie og dine eksamensperioder.

Vil du søge stillingen?

Send dit CV sammen med en one-pager udarbejdet i PowerPoint til Manager Sofie Schmidt på ss@harbourfg.com. På din one-pager vil vi gerne høre kort om din motivation for at søge stillingen, din relevante erfaring, din studieretning og dit nuværende karaktergennemsnit.

Du er også meget velkommen til at kontakte Sofie på tlf. 20 57 53 16, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Rekrutteringsprocessen består af to samtaler. Mellem samtalerne gennemfører du en talenttest, og ved anden samtale arbejder vi med en mindre case. Der kan desuden indgå referencetjek i processen.

Vi inviterer løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.